Det er lige meget, om man er født rig eller fattig: et menneskeliv indeholder altid udfordringer. Det er der ikke nogen måde at komme udenom. Der hvor vi dog har mulighed for at gøre noget, er i den måde vi vælger at tilgå disse udfordringer på. Vi har ikke kontrol over, hvordan andre mennesker opfører sig, eller hvad der sker rundt omkring os her i livet. Men det er okay: vi må bare fokusere på det, som vi rent faktisk kan ændre. Det kan være fristende bare at give op, og pege på alle de ting, der er uretfærdige, og som vi ikke kan gøre noget ved. Men det hjælper ikke at pege: intet ændrer sig, bare fordi du ikke er skyld i din nuværende situation. Men hvis du vil begynde at tage kontrol over tingene, så er du nødt til at tage et aktivt valg om, at acceptere situationen. Ved at acceptere de ting, du ikke har kontrol over, kan du give dig selv det mentale overskud der er nødvendigt for, at finde frem til de ting, som du kan gøre noget ved. Ved ikke at spilde din tid og din energi, men i stedet bruge den fokuseret på de områder, hvor du rent faktisk har en chance for at gøre en forskel, så kan man flytte bjerge.
Det kan lyde meget flot, når det bare bliver beskrevet med sådan et par hurtige sætninger. Der skal dog ofte mere til, før vi rent faktisk begynder at tro på, at vi det kan lade sig gøre. Her er det dog fantastisk, at vi har forfattere, der ikke bare har skrevet rigtigt meget om det ? men også har levet det. Hvis du leder efter et bevis på, at din nuværende situation ikke dikterer dit liv, så bare kig på, hvad forfatteren tove ditlevsen måtte gennemgå.
Tove Ditlevsen havde umiddelbart et godt udgangspunkt, for at klare sig godt her i livet. Hendes lærer i folkeskolen roste hende til skyerne, og hun fik rigtigt flotte karakterer. Var hun fortsat på gymnasiet, som hendes lærer i høj grad anbefalede, så ville det ikke være så underligt, at hun levede et succesfuldt liv. Men her sprang de ukontrollerbare omgivelser ind, og gjorde livet surt for Tove. Hendes forældre ville ikke lade hende læse videre, og sendte hende i stedet ud at tjene, ved at være assistent i et fremmed hus. Forældrene var trætte af at kaste penge efter hende, og mente at hun nu ? efter folkeskolens afslutning ? måtte til at tage sig af sig selv.
Det var ikke Tove Ditlevsens skyld, at hun ikke læste videre. Hun havde gjort alting rigtigt: studeret flittigt og gjort det godt i skolen. Hendes forældres beslutning var ikke noget, hun kunne gøre noget ved. Det var altså unfair, og de færreste ville måske bebrejde hende, hvis hun bare havde givet op der.
Men det gjorde hun ikke. I stedet tog hun kontrol der, hvor hun kunne finde den. I stedet for at angre over, og pege på, sin uretfærdighed, så fandt hun en måde at bruge den til noget konstruktivt på. Tove Ditlevsens bøger tager ofte udgangspunkt i hendes egen opvækst, og de udfordringer hun mødte på sin vej. Hun viste os om nogen, at intet er umuligt.