3 elementer du skal være opmærksom på, når du vælger en blender

Før i tiden var en blender ikke noget, der stod i alle køkkener. Generelt er køkkenmaskiner hjælpemidler, der er dukket op gennem tiden, efterhånden som den hjemmegående husmor forsvandt og blev erstattet af den fuldtidsarbejdende mor og hustru. Der blev brug for en hjælpende hånd i køkkenet, og her kommer køkkenmaskinerne til gavn.

Blenderen er muligvis ikke den første køkkenmaskine, du tænker på i forhold til en hjælpende hånd i køkkenet. En røremaskine kan forkorte den tid, det tager at bage, og håndmikseren kan hjælpe dig til at piske flødeskum og lignende hurtigere. Men i dag er smoothies næsten blevet hverdagskost, og så er blenderen en uundværlig køkkenmaskine. Men hvad skal du gå efter?

Effektivitet

Hvis din blender skal være en hjælpende hånd i køkkenet, så er det afgørende, at den er effektiv. Helt enkelt skal den uden problemer kunne blende de ingredienser, du gerne vil have blendet. Du skal altså kunne smide både frosne ingredienser som bær, anden frugt og grøntsager i såvel som friske grøntsager uden at være bange for, at blenderen står af undervejs. Her er det helt afgørende, at du vælger en blender med en god kraftfuld motor.

Rengøring

En anden vigtig faktor er rengøring. De fleste af os kender nok den tankerække, man gennemgår, når man overvejer at lave et eller andet i køkkenet. Udover den tid det tager at lave, så tænker man også lige over, om det er besværet værd. Tager det længere tid at rydde op bagefter end at lave selve maden eller drikken, så er det nemmere at springe over. Derfor er det en god idé at vælge en blender, der er nem at rengøre, evt. en der kan skilles af, så de enkelte dele kan komme i opvaskemaskinen.

Holdbarhed

Det sidste, du skal være opmærksom på, er blenderens holdbarhed. Hvis du investerer i en forholdsvis dyr blender for at være sikker på at kunne lave dine smoothies, så er det ekstra ærgerligt, hvis den ikke holder særlig længe, eller hvis den ikke kan holde til at blende dine yndlingsingredienser.